Lappeløsningen holdt ikke. Så vi startede forfra.
Vi er i gang med at teste nye metoder til kemisk renovering af gamle asbesttage. På det samme testtag var der et andet problem: Skotrenden mellem to store tagflader var utæt.
Renden var belagt med gammelt tagpap i dårlig stand, og der var tidligere forsøgt en lappeløsning med en membran, men den holdt ikke.
I stedet for at lappe igen gjorde vi sådan her:
- Grundig afrensning af mos og alger. Algerensen fik nogle dage til at virke, før vi rensede igen
- To lag stærk akrylgrunder, der trænger ned i alle små revner, porer og åbninger
- To lag specialakryl som toplag. Den hærder hurtigt og er lavet til at holde i mange år
- Samlingerne i det gamle tagpap er forstærket med fibervæv i første lag
- Asfaltbølgerne ved tagfoden er skiftet
Vi valgte bevidst en akrylløsning frem for en billigere silikone. Akryl er stærkere og holder længere i en rende, hvor vandet samles. Her var det levetid og styrke, der afgjorde valget, ikke prisen.
Det gamle tagpap blev liggende som underlag, og alt er påført koldt, uden åben ild på taget. Resultatet er én sammenhængende membran uden nye samlinger, hvor vandet kan finde vej.
Opgaven er lille. Men den viser, hvordan jeg gerne vil arbejde: Når det, man plejer at gøre, ikke har holdt, finder man en anden vej. Og forarbejdet skal tages lige så alvorligt som det, man kan se bagefter.